Følg os
Sprog

Rapport fra Höljes.

Rapport fra Höljes.
  • 08.jul.2014
  • Kim C. Jensen

Desværre blev weekenden i Höljes ikke den succes som alle havde håbet på. Weekenden startede lørdag morgen med den frie træning, og allerede på første omgang var det tydeligt at Ulrik var kommet efter en sejr. Der var fart på – meget fart på. Desværre sluttede træningens fjerde runde med en alarm på olietrykket, og inden Ulrik nåede at stoppe bilen, var der sket store skader på bilens vitale dele. Dermed sluttede weekenden allerede inden den var startet. Inden den tidlige exit fik Ulrik sat den hurtigste træningstid i super 1600 klassen, så det gør det bare ekstra surt ikke at kunne være med. Det har naturligvis meget uheldige konsekvenser for point stillingen i mesterskabet, men intet er afgjort endnu, så bilen klargøres til den kommende weekend i Belgien, hvor teamet forhåbentlig kan sætte mange point på kontoen. Et stort tak skal lyde til alle som var i Sverige for at heppe på Linnemann Motorsport, og tak til alle som var forbi og tilbyde hjælp med reparation.KCJ_1703